Vores metode

Fuld gennemsigtighed i hvordan vi analyserer lovforslag.

Fra lovforslag til analyse

Hvert lovforslag gennemgår en pipeline fra rådata til den analyse du læser. Processen er fuldt automatiseret og kører hver anden time.

1

Indsamling

Vi henter data direkte fra Folketingets åbne API (ft.dk) — lovforslag, sagsforløb, afstemninger og politikerinformation. Kun ændringer siden sidste synkronisering hentes.

2

Hændelsesdetektering

Systemet registrerer ændringer i et lovforslags livscyklus: nyt forslag, statusændring, ny behandlingsfase, afstemning gennemført, og endelig afgørelse. Hver ændring udløser en hændelse.

3

Analyseudløsning

En regelmotor vurderer hændelser og beslutter om et lovforslag skal analyseres (eller genanalyseres). Kun lovforslag (L) og beslutningsforslag (B) analyseres. Der er et 24-timers cooldown mellem genanalyser, medmindre en afstemning eller afgørelse udløser den.

4

LLM-råd

Hvert lovforslag sendes til flere uafhængige AI-modeller (bl.a. Claude og GPT-4o). Hver model analyserer lovforslaget fra de seks perspektiver uafhængigt af hinanden.

5

Syntese

En syntese-model samler modellernes svar, identificerer konsensus og uenigheder, og producerer den endelige analyse med konfidensniveauer for hvert perspektiv.

De seks perspektiver

Ingen analyse er neutral. I stedet for at foregive objektivitet giver vi seks eksplicitte analytiske linser — hvert perspektiv er klart markeret og afgrænset.

Økonomi

Hvordan påvirker forslaget den danske økonomi? Vækst, konkurrenceevne, erhvervsvilkår og markedseffekter.

Social lighed

Hvem vinder, hvem taber? Fordeling, retfærdighed, social mobilitet og konsekvenser for udsatte grupper.

Frihedsrettigheder

Berører forslaget borgerrettigheder, privatliv, ytringsfrihed eller individets autonomi?

Miljø

Miljø- og klimakonsekvenser. Bæredygtighed, ressourceforbrug og naturpåvirkning.

Finansiel bæredygtighed

Er forslaget finansierbart? Statsbudget, skatteeffekter og langsigtede økonomiske konsekvenser.

Praktisk gennemførlighed

Kan forslaget reelt implementeres? Administrative krav, tidshorisont og teknisk kompleksitet.

Konfidensniveauer

Hver perspektivanalyse angiver et konfidensniveau der afspejler modellernes samlede sikkerhed:

Høj

Modellerne er enige og har solidt grundlag i lovtekst, data eller etableret forskning.

Medium

Rimelig sikkerhed, men med nuancer eller begrænset data. De fleste modeller er enige.

Lav

Begrænset data eller uenighed mellem modellerne. Analysen bør læses med forbehold.

Spekulativ

Baseret på fortolkning og vurdering snarere end hårde data. Kan ændre sig markant med ny information.

Fleres modellers konsensus

Vi bruger flere AI-modeller uafhængigt af hinanden for at reducere individuelle bias. Modellerne ser den samme lovtekst men producerer deres analyse uafhængigt.

Syntesen markerer for hvert perspektiv om der er høj konsensus (modellerne er enige), delvis konsensus (overordnet enighed med nuanceforskelle), eller lav konsensus (væsentlig uenighed — et signal om ægte kompleksitet).

Når modeller er uenige, forsøger vi ikke at skjule det. Uenighed er information.

Begrænsninger

AI-genererede analyser er ikke fejlfrie. Modellerne kan fejlfortolke lovtekst, mangle kontekst fra politiske forhandlinger eller undervurdere konsekvenser. Vi opfordrer altid til at tjekke de angivne kilder.

Analyserne afspejler den information der var tilgængelig på genereringstidspunktet. Når et lovforslag ændrer status eller nye afstemninger gennemføres, genanalyserer vi automatisk med den nye kontekst.

Har du spørgsmål til vores metode? Læs mere om politiker.ai eller se vores åbne kildekode.